Udstrækning af ørerne: op, ud, ned

Tag fat i kanten af det ydre øre med fingerpuderne, uden negle. Trækket er jævnt og tiltagende, med et sekunds pause til sidst. Retningerne tages én ad gangen og symmetrisk: begge hænder arbejder samtidig, så spændingen ikke bliver skæv.

Hurtige ryk i stedet for et langsomt træk – så strækkes kun huden på øreflippen, ikke fascien. At arbejde med øreringe i er en direkte risiko for skade. Og spring ikke retninger over: at trække nedad er lige så vigtigt som opad, selvom det føles mindre spektakulært.

Det ydre øre er fæstnet med ledbånd til tindingebenet og via øremusklerne forbundet med den temporoparietale fascie. Når du strækker det i forskellige retninger, skaber du traktion i bindevævslagene omkring tindingemusklen og øger bevægeligheden i glidefladerne. Derudover aktiveres lymfekarrene, der går til de præaurikulære og retroaurikulære knuder – de nærmeste opsamlingssteder for ansigtets øverste tredjedel.

Det er en fortsættelse af opvarmningen, men med en anden effekt: du varmer ikke op, du strækker. Udstrækningen opad løfter tindingen mærkbart, udstrækningen nedad frigør zonen bag kæbevinklen. Mange mærker for første gang, hvor »fastklistret« huden på siden af hovedet sidder.

Dine egne fornemmelser bestemmer doseringen: du trækker præcis så meget, som føles rart. Det er svært at gøre forkert, effekten mærkes med det samme, og det tager et halvt minut.

Et halvt minut – og tindingerne giver slip, som de ikke har gjort i månedsvis. Det er den fornemmelse, der gør, at du har lyst til at vende tilbage til træningen i morgen.